Min karpaltunnel

Ikke-kirurgiske behandlinger kan omfatte adfærdsmæssige ændringer såsom reducering eller eliminering af gentagne håndbevægelser, brug af håndledsskinne om natten eller behandling med antiinflammatorisk medicin, der enten tages oralt eller injiceres i karpaltunnelen.

Kirurgisk behandling kan variere, men de mest almindelige behandlingsformer er åben kirurgi og endoskopisk kirurgi. Begge procedurer har til hensigt at lindre trykket på nervus medianus ved at skære det tværgående ligament kirurgisk, hvorved karpaltunnelen forstørres for at give mere plads til nerven. Begge procedurer er effektive, men endoskopisk kirurgi har en kortere ophelingsperiode, forårsager mindre postoperative smerter og medfører et mindre synligt ar.1


Åben kirurgi

Under åben kirurgi laves der en incision fra håndledsfolden mod midten af håndfladen gennem hudlag, fedt og bindevæv. Når det tværgående ligament er fremlagt, skærer kirurgen ligamentet med en skalpel for at lette trykket på nerven. Kirurgen lukker derefter incisionen med suturer, og lægger en forbinding på hånden. 

Incision---Open-Larger-Scar-shadow.png

Denne procedure er effektiv, men den er eventuelt ikke den optimale løsning til visse patienter, da den efterlader et ar fra håndleddet til midten af håndfladen, og patientens opheling og genoptræning kan tage flere uger på grund af postoperative smerter, det dybe snit i hånden og en længere incision.

Endoskopisk kirurgi

Under endoskopisk kirurgi via enkelt portal laves der en incision i håndledsfolden, hvorigennem kirurgen indfører et lille kamera, der er monteret på et kirurgisk instrument betegnet SmartRelease™ ECTR. Dette instrument gør det muligt for kirurgen at se strukturerne i karpaltunnelen ved hjælp af en videoskærm. Kirurgen kan derefter skære ligamentet præcist med et tilbagetrækkeligt blad i SmartRelease™ ECTR uden at åbne hele håndfladen. Når ligamentet er helt frigjort, trækkes bladet tilbage, instrumentet fjernes, og den lille incision sutureres og forbindes.

Det overordnede princip for denne minimalt invasive procedure er at minimere de postoperative smerter ved at undgå en åben incision, der strækker sig fra håndleddet til håndfladen. Endoskopisk kirurgi er yderst effektivt og er blevet brugt i over 20 år. Teknikken forårsager mindre postoperative smerter, resulterer i et minimalt ar, der skjules af håndledsfolden, og tillader generelt, at patienterne hurtigt kan genoptage deres normale aktiviteter.1

Hævelse i karpaltunnelen kan sammenpresse nervus medianus, hvilket forårsager CTS. Kirurgiske behandlinger beskærer det tværgående karpalligament for at give plads til nerven. Med tiden vil der dannes nyt væv i det mellemrum, hvor ligamentet blev beskåret.

Hævelse i karpaltunnelen kan sammenpresse nervus medianus, hvilket forårsager CTS. Kirurgiske behandlinger beskærer det tværgående karpalligament for at give plads til nerven. Med tiden vil der dannes nyt væv i det mellemrum, hvor ligamentet blev beskåret.


1 "Single-Portal Endoscopic Carpal Tunnel Release Compared with Open Release"
Trumble TE, Diao E, Abrams RA, Gilbert-Anderson MM The Journal of Bone & Joint Surgery 2002; 84:1107-115