Min karpaltunnel

symptomer

De mest almindelige symptomer på CTS omfatter følelsesløshed, prikkende eller brændende fornemmelse, svækket greb eller smerte, der kan strække sig fra fingrene til skulderen. Symptomer kan forekomme i en eller begge hænder og optræder ofte om natten.


Årsager

I centrum af håndleddet forekommer der et mellemrum, som kaldes karpaltunnelen, hvorigennem en vigtig nerve (nervus medianus) og ni sener fra underarmen føres igennem til hånden. Tunnelens øvre afgræsning dannes af et stærkt ligament, der kaldes det tværgående karpalligament.

Hvis der forekommer hævelse i karpaltunnelen, dannes der et tryk på nervus medianus, som forsyner fingrene og tommelfingeren med det meste af føle- og bevægesansen. Når trykket øges til at sammenpresse nervus medianus, kan der opstå CTS.

Hævelse i karpaltunnelen kan forårsages af arvelighed, sukkersyge, problemer med skjoldbruskkirtlen, frakturer eller gigt. Væskeophobning i forbindelse med graviditet kan medføre CTS-symptomer, men sådanne symptomer vil typisk forsvinde efter fødslen. Gentagne håndbevægelser og aktiviteter, der omfatter gribe-, klemme- eller klippebevægelser, kan forværre symptomerne, men for de fleste patienter er den egentlige årsag ikke oplagt.